En dag, mens deres moder var på arbejde, lå drengen og hans lillebror på gulvet og var igang med at bryde. Det hele var bare en leg. Det kender alle fyre jo til. De skal altid være alfahanen og vise hvem der er stærkest - selv når vi mindst gider glo på det ;)
Men så drejede legen. Drengen tog kvælertag på sin lillebror. Lillebroderen gispede " Lad være, det gør ondt." Men drengen blev ved. Lige indtil hans lillebror blev bevidstløs. Så trak han en pose over den besvimedes hovede og puttede tape rundt om halsen, så han var sikker på han døde. Derefter kørte den 17-årige ud til sin kæreste og hyggede, mens den døde lillebror lå i baggagerummet.
Kæresten udtalte efter kærestens anholdelse " Jeg har aldrig set ham så glad opstemt."
Nasty, siger jeg bare. Det har åbenbart været et slags rusmiddel for den 17-årige dreng, at dræbe sin uskyldige lillebror?
Nå, tilbage på sporet. Efter at havde besøgt kæresten, kærte han ud og begravede lillebroderen. Senere den aften hyggede drengen med sin mor, lavede the og så film, derhjemme. Han havde fortalt at lillebroderen var taget over til deres bedsteforældre. Det var noget han gjorde ofte, så det bekymrede ingen sig om.
Den samme nat, drømte stedfaderen, at den 17-årige havde stået med en kniv inde i soveværelse. Troede han. Det var ingen drøm. XX udtalte efter anholdelsen at han også ville dræbe stedfaderen, men at han havde fået kolde fødder, da han vågnede. Familien opdagede først 2 dage efter hændelsen at der måtte være noget galt, da ingen havde set eller hørt fra drengen.
Prøv at overvej situationen. Moderen har født en dreng der har myrdet hendes andet barn. Hun mister begge sine børn. Hun har levet med en morder, og selv samme aften har hun siddet og hygget som en familie, uden nogen anelse.
Så er der stedfaderen, der var døden nær. Hvordan tror i han har det?Den uskyldige bror, der ikke fik lov til at leve.
Og til sidst men ikke mindst. Morderen. den 17-årige dreng, der gjorde alt dette pga en serie. I mine øjne burde serien afskaffes, for svage individer kan åbenbart ikke klare at se sådan noget.
Retten afgjorde at han ikke var psykisk syg, og fik livstid uden mulighed for prøveløsladelse.
SÅDAN siger jeg bare.
Andet ville heller ikke være retfærdigt.
Nå en lille case hér på ugens første dag.
Hva er jeres holdning?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar