tirsdag den 8. februar 2011

Gør din bagdel til din fordel

min hyggelige stue med udsigt på det flotte vejr


Nu er det endelig snart ved at være sommer! Det beviser dagens skønne vejr, hvis man ser bort fra blæsten selvfølgelig. Til sommer mange af os afslutte nogle fantastiske år med nogle knap så fantastiske eksaminer. Meeeen. Vi skal også på stranden! Og der skal vi være smækre lækre. Så i dag starter vi med at træne røven (!!).

Her får i 3 skønne øvelser til en fast og rund røv fyrene vil elske:

Øvelse 1: Squat
Squat er en fantastisk øvelse, fordi den involverer flere muskelgrupper end kun ballerne. For- og baglår bliver også trænet, og du bruger desuden dine mave- og rygmuskler til at stabilisere og holde balancen.
Stå med benene i skulderbreddes afstand, gerne med en vægtstang på nederste del af nakken. Hvis du ikke har mulighed for at bruge en vægtstang, kan du evt. tage en flaske med 1½ vand og holde tæt til brystet. Bøj herefter benene til lårene er parallelt med gulvet, dvs. ca. 90 grader i knæene. Skuldrene skal holdes nede og hovedet i lige linje med nakken. Tæerne skal pege lidt ud til siderne og knæene i samme retning. Pres dig selv op til stående stilling igen. Sørg for at holde et naturligt svaj i lænden igennem hele øvelsen.
Gentag 12 gange af 3 omgange.

Øvelse 2: Step-up
Stå på nederste trappetrin eller lignende med håndvægte eller vandflasker i hænderne. Trinet skal ca. være 30-40 cm højt. Træd med højre ben op på trappetrinnet og sørg for, at du har vægten på dette ben og træd helt op så du kommer op på trinet med begge ben. Det venstre ben holdes passivt under udførelsen. Bøj herefter det højre ben igen, sådan at du kommer tilbage til startpositionen. Sørg hele tiden for at have en god holdning med ret ryg.
Gentag ca. 10 gange og skift så ben.

Øvelse 3: Walking Lunges
Start med begge fødder samlet. Flyt højre ben frem, bøj ned i venstre knæ, sæt af gennem højre hæl og træk venstre fod frem til højre. Øvelsen udføres skiftevis med højre og venstre ben. Det er vigtigt, at du holder ryggen ret og brystet løftet. Det kræver en del balance i starten. Du kan lægge ekstra belastning på ved at have håndvægte eller vandflasker i hænderne.
Gentag med 12 skridt på hvert ben af 3 omgange

God fornøjelse !

1000 kys, M.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar